Team Rynkeby indgår partnerskaber med organisationer for at sikre fortsat vækst
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams FO - 08-10-2019

Team Rynkeby indgår partnerskaber med organisationer for at sikre fortsat vækst

De organisationer, som Team Rynkeby samler penge ind til, dækker fra den kommende sæson en del af finansieringen af Team Rynkeby-projektet. Det sker for at sikre projektets fremtidige vækst.

Team Rynkeby har været igennem en fantastisk positiv udvikling over de seneste år, og projektet rummer fortsat et kæmpe, internationalt potentiale, som Team Rynkeby Fonden og Eckes-Granini ønsker at indfri.

Med knap 2.700 deltagere fordelt på 57 hold i otte lande har Team Rynkeby-projektet nået en størrelse og et omkostningsniveau, hvor der er behov for at kigge på en ny finansieringsmodel for at sikre projektets fortsatte udvikling.

Det fortæller Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge.

- Indtil videre har Eckes-Granini stået for hele finansieringen af projektet, men da vi blandt andet ønsker at investere i udbredelsen af Team Rynkeby-projektet til flere lande, må vi konstatere, at sponsoratet ikke længere kan dække hele den finansiering, som er nødvendig. Derfor har vi valgt at involvere de organisationer, som vi samler penge ind til, for at sikre den fortsatte udvikling af projektet, siger Carl Erik Dalbøge.

20-dobler investering
I praksis betyder det, at Eckes-Granini fortsat finansierer størstedelen af Team Rynkeby-projektet. Men fra den kommende sæson investerer samarbejdsorganisationerne i de otte lande til sammen ca. fire millioner DKK i projektet. Det svarer til ca. 70.000 DKK pr. hold – en udgift som et gennemsnitligt Team Rynkeby-hold 20-dobler i løbet af sæsonen.

- I 2018 indsamlede et gennemsnitligt Team Rynkeby-hold omkring 1,4 millioner DKK, så det er en relativ begrænset investering, som organisationerne skal gøre i hvert hold, for at vi kan få projektets økonomi til at hænge sammen, siger Carl Erik Dalbøge.

- Samtidig er det naturligvis i organisationernes interesse, at vi fortsat kan udvikle projektet og indsamlingen, og derfor har de heller ikke tøvet med at dække en del af finansieringen af projektet, fortsætter han.

Fortsat international vækst
Med økonomien på plads er vejen nu banet for, at Team Rynkeby Fonden for alvor kan sætte gang i den internationale vækst.

- Alene de seneste syv år er vi gået ind i fem nye lande, vi har tredoblet antallet af hold og har næsten femdoblet indsamlingsresultatet. I Eckes-Granini er der fortsat stor opbakning til Team Rynkeby og en tro på projektets fortsatte internationale udvikling. Denne internationalisering af projektet bliver nu mulig med den nye finansieringsmodel på plads, siger Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkeby har siden starten i 2002 indsamlet 424 mio. DKK til børn med kritiske sygdomme. Det seneste år indsamlede velgørenhedscykelholdet 79,3 mio. DKK i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Tyskland.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram