<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Press FO - 09-06-2021

Team Rynkeby etablerer nyt hold i Belgien

Team Rynkeby kommer i efteråret på verdenskortet i sit niende land. Denne gang er det Bruxelles i Belgien, som får sit lokale hold: Team Rynkeby-Granini Brussels ledet af holdkaptajn Morten Petersen.

Det europæiske velgørenhedscykelhold Team Rynkeby fortsætter sine bestræbelser på at etablerer flere hold i flere lande for at samle penge ind til børn med kritisk sygdom.
Nu er det en realitet, at Team Rynkeby fra den kommende sæson også får et hold med udgangspunkt i Bruxelles i Belgien.

Holdet får navnet Team Rynkeby-Granini Brussels, og holdkaptajn bliver den lokalt bosatte dansker Morten Petersen, som til daglig er selvstændig konsulent.
Nu skal han, støttet af Team Rynkeby Fonden, igang med at bygge holdet op, så det kommer til at bestå af helt nye Team Rynkeby-deltagere samt nogle erfarne Team Rynkeby-ryttere. Derfor opfordrer Morten Petersen også tidligere Team Rynkeby-ryttere til at melde sig for at støtte og bidrage til det nye hold.

"Først og fremmest er det altid et fantastisk spændende projekt, når vi entrerer med Team Rynkeby i et nyt land, og det er samtidig en vital del i projektets strategi, at vi får flere hold i flere lande. Målet for os er til enhver tid, at vi kan hjælpe så mange kritisk syge børn og deres familier som muligt. Med Morten har vi fået en stærk og lokalt baseret person til at stå i spidsen for vores nye hold i Belgien," siger direktør i Team Rynkeby Fonden, Carl Erik Dalbøge. 

En fysisk udfordring med mening
Det var faktisk Morten Petersen selv, der i efteråret 2020 tog kontakt til Team Rynkeby for at høre om mulighederne for at starte et hold op i Belgien. Danskeren ville gerne give sig selv en fysisk udfordring og samtidig støtte et velgørende formål.
De ønsker faldt helt i tråd med Team Rynkebys strategi om ekspansion i flere lande, og derfor fandt parterne relativt hurtigt hinanden.

"Jeg har altid cyklet, så jeg ser det her som en spændende mulighed for at udfordre mig selv fysisk og kombinere det med velgørenhed, som er Team Rynkebys dna. Jeg ser meget frem til at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for andre, samtidig med at vi gør noget godt for os selv," siger Morten Petersen.

Indtil videre agerer han både landechef og holdkaptajn for det belgiske hold, som med tiden forventes at blve splittet op i flere hold rundt i Belgien.

Støtter to lokale organisationer
Ud over at træne og gøre sig klar til turen til Paris skal deltagerne være med til at rejse penge til to organisationer i Belgien.

Belgien består henholdsvis af en fransktalende og en flamsktalende del og er derfor kulturelt relativt opdelt som land. Team Rynkeby Belgien har derfor nøje valgt, at der skal samles penge ind til to organisationer, som agerer på begge sider af sproggrænsen. Den ene organisation er The Belgian Kids' Fund for Pediatric Research, der samler penge ind til ph.d.-studerende. Det gør det muligt at støtte enkelte projekter inden for forskellige typer af børnesygdomme.
Den anden organisation er Kick Cancer, som gør et stort stykke arbejde inden for forskningen i børnekræft med speciel fokus på kliniske tests.

"Bruxelles er placeret centralt i Belgien, og derfor har vi valgt to relativt små organisationer med fuld fokus på børnesygdomsforskning, og som henvender sig til både den nordlige og sydlige del. Det bliver fantastisk at rejse penge til børn med kritiske sygdomme og på den måde gøre en forskel", siger Morten Petersen..

Planerne er på plads
Selvom der er et godt stykke tid til, at den første tur finder sted, har Morten Petersen allerede lavet holdets rute til Paris. Af de knap 1145 km kommer det belgiske hold til at køre næsten 1000 af dem i Frankrig.

Holdet kører fra Bruxelles via Dijon til Paris og får omkring 11.000 højdemeter på rejsen over syv dage af gennemsnitligt 160 km. Det giver dem blandt andet mulighed for at køre på cykelruterne EuroVélo.

Inden turen begynder, skal deltagerne på det belgiske hold dog først træne op i løbet af vinteren og foråret 2021/22. Her forventer Morten Petersen, at holdet kommer til at cykle omtrent 150 km om ugen i fælleskørsel, når de først modtager de officielle gule cykler.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram