Team Rynkeby-direktør: ”Der er grund til at være rigtig, rigtig tilfreds”
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams FO - 07-07-2019

Team Rynkeby-direktør: ”Der er grund til at være rigtig, rigtig tilfreds”

Det var en tilfreds Team Rynkeby-direktør, der i går kunne hilse godt 2.500 Team Rynkeby-deltagere velkommen til Paris.

Dagen derpå, Paris: Hvis Team Rynkeby-deltagerne sover lidt længe i dag, er det dem vel undt. Deltagerne har de seneste 10 måneder leveret en indsats ud over det sædvanlige.

Derfor var det også en særdeles tilfreds Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden, der i går kunne hilse hver eneste af de gulklædte velgørenhedsryttere velkommen til Paris, da de 54 hold begyndte at dukke op på Prairie du Cercle Sud omkring kl. 13:30.

- Jeg fornemmer, at vi planlægningsmæssigt og organisatorisk har taget et lille nøk opad i år. Det er ikke det samme som, at der ikke stadig kan være et par huller i osten, men når jeg taler med holdene, så fornemmer jeg, at vi har formået at skabe et bedre projekt på en lang række parametre, siger Carl Erik Dalbøge og fortsætter:

- Vi kan være rigtig, rigtig godt tilfredse med sæsonen som helhed. Og så kan vi samtidig glæde os over, at der stadig er rigtig mange ting, som vi kan gøre endnu bedre – blandt andet planlægningsmæssigt og informationsmæssigt.

Forsvindende få uheld
Team Rynkeby-feltet har i år været rekordstort.

Ikke mindre end 2.000 cykelryttere og 500 hjælpere fordelt på 54 Team Rynkeby-hold i syv lande har i år taget den otte dage lange cykeltur til Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme.

Og på trods af at mange af dem aldrig har siddet på en racercykel, før de for 10 måneder siden kom ind i Team Rynkeby-projektet, har der været forsvindende få uheld på dette års tur.

- Selvfølgelig har der været uheld og skrammer, og det gør altid ondt, når man hører om det. Men samtidig er der masser af hold, der slet ikke har haft nogen uheld, siger Carl Erik Dalbøge.

- Jeg kender til to deltager – en dansker og en nordmand – der er blevet sendt hjem på grund af sygdom. Og så er der en finne, der har brækket armen, og svensker, som er kommet på hospitalet på grund af et sammenstød med en stolpe, der stod på vejen – men vedkommende er okay efter omstændighederne. Så også her kan vi være tilfredse. Vi har nogle hold, som tager sikkerheden meget, meget alvorligt, fortsætter han.

Vi kan gøre det bedre
Carl Erik Dalbøge vil nu bruge de kommende måneder på at evaluere årets tur. Én af de ting, som han vil have særligt fokus på, er, hvordan Team Rynkeby Fonden sikrer et klart produkt for deltagerne og samtidig har plads til lokale forskelligheder og fortolkninger, hvilket altid har været en del af projektets DNA.

- Der er en udfordring med på den ene side at acceptere, at der er nogle forskelligheder på holdene og nogle lokale måder, man gør tingene på – og samtidig have et klart Team Rynkeby-koncept. Her har vi stadig nogle udfordringer med at finde den rigtige balance – eksempelvis i forhold til hvordan vi færdes i trafikken, hvor hurtigt vi cykler, eller hvor mange pauser vi har undervejs. Der er nogle ting, som vi skal snakke om de kommende måneder, siger Carl Erik Dalbøge og slutter:

- Det er dejligt at være rigtig, rigtig godt tilfreds med et projekt og samtidig vide, at der er ting, som vi kan gøre endnu bedre.

Hvis du kunne tænke dig at være en del af Team Rynkeby i 2020, så skal du ansøge via Team Rynkebys website senest den 25. august 2019.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram