<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Press FO - 01-02-2021

Rekordmange sponsorer på Team Rynkebys trøjer

1648 virksomheder og organisationer vil i år pryde Team Rynkeby-rytternes cykeltøj. Aldrig tidligere i projektets 20-årige historie har så mange trøjesponsorer været med ombord. Det er ifølge Team Rynkeby Fondens direktør både et tegn på den store støtte, som projektet møder, og et vidnesbyrd om deltagernes store indsats i en svær tid med corona.

Når Team Rynkebys mange ryttere i løbet af foråret får udleveret deres nye cykeltøj, så vil der i jubilæumssæsonen 20/21 være flere virksomheder og organisationer med på trøjerne end nogensinde før.
Hele 1648 sponsorer lægger navn og logo til tøjet for velgørenhedsprojektets 59 hold fordelt i otte lande. Det er stigning på omkring 9 procent sammenlignet med sidste år. Samtidig oplever Team Rynkeby for første gang, at 50 såkaldte platin-sponsorer støtter arbejdet til fordel for børn med kritisk sygdom med mere end 13.333 euro (100.000 Danish kroner) hver.

”Det er ganske enkelt enestående, at vi står med et så flot resultat på nuværende tidspunkt,” lyder konklusionen fra Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge.

Direktøren er isoleret set begejstret for, at projektet igen kan sætte rekord målt på antallet af trøjesponsorater på tværs af landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Tyskland og Schweiz samt et internationalt hold.
Men særligt er han imponeret over, at det er lykkes på et tidspunkt, hvor coronapandemien har udfordret projektet på mange områder, herunder på mulighederne for at samle penge ind.

En af grundpillerne i Team Rynkeby er fællesskabet, og det er ingen hemmelighed, at coronaen har udfordret det voldsomt, fordi det ikke har været muligt for os at være sammen, træne sammen og samle ind sammen, som vi plejer. Det gør resultatet særligt imponerende,” siger Carl Erik Dalbøge.

”Derfor vil jeg gerne videregive den allerstørste ros til alle vores deltagere for deres arbejde med at række ud til virksomheder og andre sponsorer, og der skal tilsvarende lyde en dybfølt tak til alle vores sponsorer for at støtte vores arbejde og projekt på et tidspunkt med megen usikkerhed. Jeg synes, det samlet set vidner om, at Team Rynkeby har en stærk berettigelse, og jeg ser resultatet som en kæmpe anerkendelse af både det frivillige arbejde og hele projektets grundtanke. Det gør mig enormt glad.”

Carl Erik Dalbøge fortæller samtidig, at de indsamlede midler på nuværende tidspunkt primo februar er cirka på niveau med sidste år på samme tidspunkt. Direktøren er derfor optimistisk om, at det samlede resultat fra sidste år kan overgås, hvis det hen over foråret og forsommeren bliver muligt at afholde små og større events, herunder det årlige skoleløb, hvor der fortsat er grund til optimisme i relation til gennemførelse senere på året.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram