Rekordmange ryttere deltager på Team Rynkeby
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Press FO - 12-10-2020

Rekordmange ryttere deltager på Team Rynkeby

 

 

Aldrig før har så mange ryttere trukket det gule trøje over hovedet. I jubilæumssæsonen 2020/2021 deltager imponerende 2.476 ryttere på Team Rynkeby for at samle ind til børn med kritisk sygdom.

Team Rynkeby anno 2020/21 er for alvor ved at tage form.
Rytterne på de 59 hold i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Tyskland og Schweiz er fundet, cykler og tøj er bestilt, og første status byder på en imponerende rekord.
I Team Rynkebys 20. år skal intet mindre end 2.476 ryttere trampe i pedalerne for den gode sag og i et forpligtende fællesskab, der aldrig har været større.

Service-teamet, der skal hjælpe rytterne undervejs, er endnu ikke fuldstændigt. Men Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge gætter på, at projektet samlet set runder 3.000 deltagere i jubilæumssæsonen.

”Med alle vores hold intakte på ryttersiden er vi landet på intet mindre end 2.476 ryttere, eller cirka 260 mere end den seneste sæson. Når vi får et fuldtalligt service-team, så er det min forventning, at vi runder 3.000 deltagere i alt for første gang i projektets historie. Det er et fantastisk antal, og det vidner om, at Team Rynkeby i sit 20. år aldrig har været mere levende. Jeg synes, at vi er kommet styrket ud af et vanskeligt år, hvor vi for første gang nogensinde ikke kunne køre til Paris på grund af corona-pandemien,” siger Carl Erik Dalbøge.

Flere hold end nogensinde før
Deltagerne fra den seneste sæson har fået tilbudt at deltage igen i denne sæson, hvis de har haft lyst og klaret kriterierne på holdene. Det forklarer ifølge Carl Erik Dalbøge en del af stigningen. Men dertil kommer, at der i år også er flere hold end nogensinde før.

”Mit bud er, at omkring 70 procent af deltagerne er gengangere fra den seneste sæson, og det er selvfølgelig en del af forklaringen på vores flotte deltagerantal. Men den største forskel er, at vi har fået to nye hold med, ét mere i Tyskland og ét mere i Norge, og jeg kan allerede nu sige, at vi får endnu flere hold i den kommende sæson, så jeg tror, at deltagerantallet vil stige igen,” siger han.

En oplevelse for livet  
Corona-pandemien er naturligvis fortsat en ubekendt i ligningen, også i den nye sæson. Derfor betoner Carl Erik Dalbøge vigtigheden af, at de forskellige lande arbejder med en ”plan b”, hvis turen til Paris mod forventning ikke kan gennemgøres.

”Det overordnede formål er i sagens natur, at vi får samlet en masse penge ind til de gode formål, og at vi giver alle deltagerne en oplevelse for livet. Derfor er vi også meget fokuserede på at arbejde med en plan b, hvis vi mod forventning igen står i en situation, hvor vi ikke kan køre til Paris. Derudover har vi også en stor opgave i at holde på og fortsætte samarbejdet med vores mange loyale sponsorer. Lykkes vi på begge områder, så står vi med et meget stærkt fundament for fremtiden,” siger Carl Erik Dalbøge.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram