Det har været den bedste tur nogensinde
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams FO - 08-07-2018

Det har været den bedste tur nogensinde

Årets Team Rynkeby-tur til Paris er forløbet præcis, som Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, havde håbet på. Han kalder turen for den bedste nogensinde.

Dagen derpå, Paris: Mens Paris langsomt vågner, er en stor del af de over 200 biler, som har ledsaget Team Rynkebys 48 lokale hold på velgørenhedscykelholdets 17. tur til Paris, kommet et godt stykke nordpå.

I dag slipper serviceholdene for at sætte depoter op, og cykelrytterne kan nyde morgenkaffen iført noget andet end gult lycra.

Årets tur til Paris er slut, og for Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, er det tid at gøre status.

- Vi har haft en helt fantastisk tur – jeg vil gå så langt som at sige, at det har været den bedste nogensinde. Vi har haft fantastisk sommervejr med varme, sol og ikke ret meget vind. Holdene har været fantastisk godt og sikkert kørende, så vi har kun haft ganske få uheld. Og så har der været en fantastisk stemning på tværs af holdene, siger Carl Erik Dalbøge.

- Turen 2018 bliver nok en tur, som vi fremadrettet vil holde alle andre ture op imod, fortsætter han.

Flot afslutning
Med 1.800 cykelryttere og 450 hjælpere fordelt på 48 hold fra seks lande var det Team Rynkeby-felt, der i går afsluttede årets tur i Paris, det største nogensinde.

Men på trods af størrelsen forløb afslutningen præcis, som Team Rynkeby-direktøren havde håbet på.

- Det gik, som det skulle. De mange pårørende skabte en fantastisk kulisse, og holdene var fantastisk gode til at få det hele til at glide. Når man er 1.800 ryttere, der ankommer til den samme plads fra forskellige steder i byen inden for en time, så kan det næsten ikke undgås, at der bliver lidt kø. Men der var en stærk fælles forståelse blandt holdene om, at det skal lykkes – og det gjorde det, siger Carl Erik Dalbøge.

Ros til holdkaptajnerne
Selvom det er dagen derpå i Paris i dag, så er Team Rynkeby Fonden allerede langt i forberedelserne af næste års tur.

- Vi startede forberedelserne i foråret, så vi er naturligvis klar, når vi når ansøgningsfristen den 17. august. Og inden vi får set os om, så er et nyt Team Rynkeby-år godt i gang, siger Carl Erik Dalbøge.

- Vi har nogle holdkaptajner og nogle styregrupper, der har gjort en fantastisk indsats i år. Successen i år skyldes i høj grad deres store, dedikerede arbejde, og det glæder mig, at rigtig mange af dem vil fortsætte den kommende sæson. Deres idéer og input er blandt andet det, der skal være med til at sikre, at vi også i 2019 kan sige, at det har været den bedste tur nogensinde, siger Carl Erik Dalbøge.

Hvis du har lyst til at være en del af Team Rynkeby i 2019, så skal du senest den 17. august skrive en motiveret ansøgning her.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Filmur

Soleiðis var túrurin hjá Team Rynkeby til Paris seinast. Hygg eftir filminum.

Síggj filmin

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 48 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram