Birthe Kjær og Jacob Haugaard indspiller støttesang til Team Rynkeby og Børnecancerfonden
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams FO - 27-05-2019

Birthe Kjær og Jacob Haugaard indspiller støttesang til Team Rynkeby og Børnecancerfonden

Birthe Kjær og Jacob Haugaard har været i studiet sammen for at indspille en støttesang til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Om godt en måned sætter 2.000 Team Rynkeby-ryttere sig i sadlen for at cykle til Paris til fordel for alvorligt syge børn.

Den bedrift fortjener en god sang med på vejen.

Det mener to folkekære musikere Birthe Kjær og Jacob Haugaard, som har været en tur forbi Lundgaard Studios i Vejen for at indspille sangen ’Paris, er du parat’ til fordel for velgørenhedscykelholdet indsamling til Børnecancerfonden.

- Det er fantastisk smukt, at så mange mennesker cykler til Paris for de syge børn. Det vil vi gerne bakke op om med en sang. Det er vores måde at ønske rytterne en god tur til Paris og hylde deres fantastiske indsats for de syge børn, siger Birthe Kjær.

Penge til Børnecancerfonden
Sangens tekst er skrevet af Leif Fabricius, mens Knud Erik Smidt har komponeret melodien. Derudover har Anders Bjerring fra GraphicVision Media lavet en musikvideo, som skal være med til at sprede det glade budskab på sociale medier.

Alle har involveret sig i projektet af et godt hjerte, og de penge, som sangen eventuelt indspiller via streaming-tjenester og i radioen, går ubeskåret til Børnecancerfonden.

- Kan vi på den måde lave en skilling til Børnecancerfonden, så er vi rigtig glade. Men først og fremmest handler sangen om at sprede det glade og positive budskab, som Team Rynkeby-projektet står for, og samtidig give de tusindvis af frivillige en sang, som de kan synge med på under strabadserne til Paris, siger Jacob Haugaard.

Hyggen er vigtigt
Det er Team Rynkeby Vestjylland, der agerer kor på ’Paris, er du parat’, og sangen fik derfor også verdenspremiere, da Team Rynkeby Vestjylland ankom til Kolding lørdag eftermiddag i forbindelse med en tredages træningslejr.

- Vi er dybt taknemlige for, at Birthe Kjær og Jacob Haugaard og alle de øvrige frivillige har involveret sig i dette projekt. Vi deltager i Team Rynkeby-projektet for at køre på cykel og samle penge ind til syge børn – men vi gør det også for hyggens skyld. Og denne sang er virkelig med til at understrege hyggen i projektet, siger Jacob Friis Madsen, Team Manager på Team Rynkeby Vestjylland.

’Paris, er du parat’ kan nu hentes på de mest brugte streamning-tjenester – hver eneste afspilning genererer penge til Børnecancerfonden.

Se musikvideoen her: 

Skriv kommentar

 

Tilbage

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram