Bianchi leverer cykler tidligere end ventet – den første cykel er netop ankommet
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams FO - 23-11-2018

Bianchi leverer cykler tidligere end ventet – den første cykel er netop ankommet

Team Rynkebys 54 hold får optimale betingelser for at komme på landevejen forud for sommerens tur til Paris. Velgørenhedscykelholdet italienske cykelleverandør leverer nemlig cykler markant tidligere end ventet.

Umiddelbart ligner den gule Bianchi-racercykel, som netop er pakket ud i receptionen hos Rynkeby Foods A/S i Ringe, den cykel, som Team Rynkeby benyttede under turen til Paris i 2018.

Men et tysk flag på forgaflen og et ’Team Rynkeby – hohes C’-logo på overrøret er et par af de mere synlige beviser på, at cyklen faktisk er det første eksemplar af velgørenhedscykelholdets opgraderede 2019-model.

Team Rynkeby Fondens italienske cykelleverandør, Bianchi, skal egentlig først levere den nye Team Rynkeby 2019-racer til velgørenhedscykelholdets deltagere inden udgangen af februar, men produktionen går så gnidningsfrit, at en stor del af de godt 1.100 eksemplarer, som Team Rynkeby-deltagerne har bestilt i år, bliver leveret til de lokale cykelhandlere inden jul.

- Efter planen bliver alle de tyske og danske cykler udleveret til cykelhandlerne i midten af december – mere end to måneder før planen. Det er et udtryk for, at vores mangeårige samarbejde med Bianchi blot bliver bedre og bedre, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Team Rynkeby Fonden har bedt Bianchi om at levere de første cykler til projektets sydligste hold, da det mildere klima i Tyskland, Danmark og dele af Sverige sandsynligvis vil betyde, at rytterne i disse lande kommer på landevejen tidligere end deres holdkammerater længere mod nord.

Den bedste cykel
Årets Team Rynkeby-racer bygger ligesom sidste år på Bianchis populære Intrepida carbon-ramme med en fuld 11 speed Shimano 105-gruppe samt Shimano-hjul. Der er små opgraderinger på design og komfort i forhold til sidste år – blandt andet en bedre saddel, som Bianchi har store forventninger til.

- Det er ottende gang, at Bianchi leverer cykler til Team Rynkeby, så dette års cykel bygger videre på de erfaringer, som vi hver især har gjort os gennem årene. Rytterne får en cykel, som er skabt til formålet. Den har nogle gode driftssikre komponenter, en komfortabel kørestilling, som gør den ideel til de lange etaper, og så er carbon-rammen klart den bedste, vi har prøvet i projektet. Alt i alt får rytterne rigtig meget cykel for pengene, siger Carl Erik Dalbøge.

Vintertræner indendørs
Selvom holdene får udleveret cykler inden jul, så vil de fleste hold først for alvor påbegynde udendørssæsonen i marts.

- De fleste hold har i samarbejde med lokale fitnesscentre sørget for adgang til motionscykler, hvor deltagerne vil træne hele vinteren. Men når vi snart går mod lysere tider, så er det klart, at rytterne glæder sig til at komme på landevejen, siger Carl Erik Dalbøge.

Lige nu er holdenes primære fokus dog at skaffe de sponsorer, der skal have deres logo på holdenes tøj. Her er deadlinen 18. januar 2019. Læs mere her.

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbage

Filmur

Soleiðis var túrurin hjá Team Rynkeby til Paris seinast. Hygg eftir filminum.

Síggj filmin

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 54 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram