Rynkeby Foods-direktør stopper
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Press FO - 07-03-2017

Rynkeby Foods-direktør stopper

Efter 17 år i spidsen for Team Rynkebys hovedsponsor, Rynkeby Foods A/S, har Jørgen Dirksen besluttet at forlade selskabet for at få tid til andre aktiviteter.

Jørgen Dirksen var med til at starte Nordens største og mest kendte velgørenhedscykelhold, da han som relativ ny direktør i Rynkeby Foods A/S indvilligede i at støtte op om et medarbejderinitiativ, der handlede om at cykle fra Danmark til Paris for at se afslutningen på Tour de France.

Året var 2002.

For et sponsorat på 50.000 DKK og alt den juice, som rytterne kunne drikke undervejs, købte Rynkeby Foods hovedsponsoratet på cykelholdet, der blev døbt ’Team Rynke’ – opkaldt efter Rynkeby Foods’ reklame-orangutang af samme navn.

Det år cyklede 11 motionister ledsaget af én hjælper til Paris og skabte et overskud på 38.000 DKK. Pengene blev efterfølgende doneret til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og det blev starten på en tradition.

Igennem 15 sæsoner har Team Rynkeby indsamlet over 200 mio. DKK til børn med kræft i hele Norden og gjort velgørenhedscykelholdet til en af de største bidragsydere til børnekræftsagen.

Takker af
Nu vælger manden bag det allerførste sponsorat til Team Rynkeby så at takke af. Efter 17 år i spidsen for Rynkeby Foods, har Jørgen Dirksen besluttet at forlade selskabet for at få tid til andre aktiviteter. Han fortsætter dog nogle måneder endnu, hvor han vil hjælpe med at finde sin efterfølger som CEO for Rynkeby Foods, ligesom han vil sikre virksomheden og efterfølgeren en smidig og god overdragelse.

- Team Rynkeby er Jørgen Dirksens hjertebarn, og det bliver naturligvis vemodigt, når han endegyldigt takker af. Vi har et forbilledligt og tillidsfuldt samarbejde, og som formand for Team Rynkeby Fonden er Jørgen på alle måder en nærværende sparingspartner og en god ven, der altid har fokus på, hvad der er bedst for projektet og for deltagerne, når vigtige beslutninger skal træffes. Jeg er dybt taknemlig for den dedikation, han viser projektet, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Jørgen Dirksen vil gøre sit for at sikre, at Team Rynkeby Fonden kommer sikkert videre. Jørgen Dirksen fortsætter som formand for fondens bestyrelse, men vil med tiden blive afløst af den nye CEO for Rynkeby Foods A/S.

Jørgen Dirksen er 61 år, og er allerede nu engageret i en række virksomhedsbestyrelser, et engagement der nu bliver mere tid til. Jørgen Dirksen er indtil den kommende generalforsamling, formand for branchefællesskabet DI Fødevarer, og er bestyrelsesmedlem i DI’s hovedbestyrelse samt bestyrelsesmedlem i den europæiske fødevarebrancheforening FoodDrinkEurope.

Skriv kommentar

 

Tilbage

Filmur

Soleiðis var túrurin hjá Team Rynkeby til Paris seinast. Hygg eftir filminum.

Síggj filmin

Tíðindi

Les seinastu tíðindi frá teim 48 Team Rynkeby liðunum og tak niður miðlamyndir í hægstu góðsku.

Les tíðindi

Ver Sponsor

Tú kann gerast sponsor hjá Team Rynkeby, og verða við til at stuðla bardaganum móti krabba hjá børnum.

Síggj møguleikarnar

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram